[Vers]
For resten
Fik jeg fortalt at jeg var med til begravelsen
Vi var mig og fire mere, altså inklusiv præsten
Og jeg tror egentlig heller ikk’ de andre kendte manden
Men jeg ved det faktisk ikke, for vi sagde intet til hinanden
Pressen var der ikk’, interessen var væk
Det var helt I tråd med manden liv så det var ret så perfekt
Og der var salmesang, altergang og alt for lange prædikener
Der alle handlede om at skaberen ka’ redde mig
De bar ham ud til hullet, sagde farvel og hvil I fred
Imens slog jeg rekord I snake, godt jeg havde mobilen med
For det var sygt, jeg følte mig fanget I en tidslomme
Lige indtil politiet kom forbi og ville vide hvorn’ jeg kendte afdøde
Jeg sagde ”ingen kendte ham vist” og vendte mit blik væk
Og forventede de gik, men de ville høre hvem jeg var jeg sagde
”der’ intet at høre”
De var dog ligeglade og tog mig ind til forhør
Jeg sad I mindst ti stive timer I træk
De gav mig kun kaffe og kage, ville ikk’ gi’ mig et afbræk
De spurgt’ om dit og dat og om hvordan jeg kendte manden
Og endevendt’ mine where-abouts fra ende til anden
Så det blev sent og jeg var helt død
Da de pludselig sagde at jeg havde en ubetalt gammel DSB-bøde
Og det var slet ikk’ lige så’n at forklare dem
At det nok ikk’ var nok til at stille mig for en dommer I retten
Til slut der lovede de at lade mig gå
Hvis bare jeg jeg ville betale min både dagen derpå
Jeg samtykkede med det samme for skyggerne var lange
Så jeg tog min frakke på og skyndte mig at rende
Klokken var tre om natten før jeg nåede hjem
Og jeg havde glemt alt om manden da jeg lå I min seng