{{:: 'cloudflare_always_on_message' | i18n }}

Hans Philip

AKA: Hans Philip Sery Lagui

About Hans Philip

Hans Philip er en dansk sanger, rapper og sangskriver, der tidligere udgjorde den ene halvdel af duoen Ukendt Kunstner sammen med produceren Jens Ole McCoy. Duoen fik sit helt store gennembrud i 2013 med deres debutalbum, Neonlys, som de opfulgte med Forbandede Ungdom i 2014 og Den Anden Side i 2016.

Hans Philip er vokset op på Nørrebro i København sammen med sin mor og søster. Hans far er fra Elfenbenskysten, men han så ham ikke meget som barn og har derfor ikke noget forhold til ham. Hans Philip gik på en katolsk friskole, da hans mor var konverteret til katolisismen, efter Hans Philips mormor havde gjort det samme. Efter et år som udvekslingsstudent i USA startede han på Niels Steensens Gymnasium, som han afsluttede med et gennemsnit, der ifølge ham selv, slet ikke var noget at prale af.

Efter Hans Philip blev student, var han rastløs og følte sig meget ensom, hvilket han fortæller uddybende om i DR-dokumentaren Nyt Blod: Ukendt Kunstner. Musikken hjalp ham ud af sin personlige krise, da han startede grime-projektet Skørmand med selvsamme Jens Ole McCoy, der senere blev den anden halvdel af urbanduoen Ukendt Kunstner.

I december 2016 meldte Ukendt Kunstner-duoen ud, at de ville gå hvert til sit, og der skulle gå mere end to år, før Hans Philip udkom med sin første solosang “Siger Ingenting”. Singlen blev opfulgt med endnu en single, “Dagdrøm [1]”, og kort efter debutalbummet Forevigt, der blev rost til skyerne af både kritikkere og fans.