[Vers 1]
Jeg kender en mand, der har rigelig at slås med
Han bokser med fortidens fejl
For han tænker konstant på tiderne inden alle hans venner forsvandt
Han er helt alene, det utænkeligt men sandt
Han har folk omkring sig men ham føler ikk’ at de kender hinanden
Og hans liv er et cirkus for ende til anden
Man han vender den anden kind til
Accepterer han lever I intetheden
Vender om ved selv den mindste sten på vejen og ligger sig ind til siden
Og ingen ka’ vide hva’ der virkelig foregår på indersiden
Men de sikkert også pisseligeglade, for hans bedste ven er ensomheden
Og han har været single siden…
Ja så længe han ka’ huske, ikk’ at det betyder det store
Forventer alligevel ikk’ at finde kvinden der ka’ puste liv I de sørgelige rester
Han er træt så han magter ikk’ at prøve kræfter
Med den skrøbelige tragikomiske kærlighed, der bedøver hans tanker
Han er stemplet I rollen som bitter mand
Men han holder det ud, holder det I sig med lod og trisser
Som gælder det livet, han kender fiasko, forventer fortvivlet
Kender til smerte, men kender ikk’ spillet
Så han lider, kæmper videre indtil dage hvor hans liv det ender I stilhed

[Omkvæd]
Jeg kender en plaget mandag
Han græder I smug, han er vred, han ka’ ikk’ gøre for det
Han prøver at træde vande
For han nægter at drukne, han kæmper, han holder sig oppe
Jeg kender en plaget mand
Hvis verden omkring ham forfalder for hvert et sekund
Og selvom han prøver hårdt
Så lider han stadig og føler at verden er ond
Jeg kender en plaget mandag
Han græder I smug, han er vred, han ka’ ikk’ gøre for det
Han prøver at træde vande
For han nægter at drukne, han kæmper, han holder sig oppe
Jeg kender en plaget mand
Hvis verden omkring ham forfalder for hvert et sekund
Og selvom han prøver hårdt
Så lider han stadig og føler at verden er ond

[Vers 2]
Men en dag fik han tilsyneladende nok
Han nægtede at vente mer’, så han meldte sig syg fra sit job
Han var fastbesluttet på at ende det her
En reaktion den var vel ventet
Han var klar til at starte helvede
Så han fandt sin riffel
Startede bilen og kørte mod parlamentet
Så træt af menneskeheden, han var færdig med dem
Han var klar til at gi’ verden igen, så han efterlod hjertet derhjemme
De sku’ også lære smerten at kende
Så han kørte efter skiltene der viste mod hovedstaden
Og uden at vide hva’ det egentlig sku’ føre med sig
Men han vidste han var klar til at skyde
Klar til at bryde våbenhvilen
Så han parkerede på pladsen foran parlamentet og steg ud af bilen
Fandt riflen, kiggede rundt, holdt’ facaden
Lagde kinden på kolben, blikket på sigtet og skød på folk på gaden
Så dem løbe, hørte dem skrige
Skød på biler der kørte forbi
Og der gik vel næsten fem minutter før der var politi
Overalt så han skød omkring sig
De søgte I sikkerhed, men det endte med 11 døde pansere
Før de – fik ham ned

”Target er nede, jeg gentager target er nede”

- ”Vi sad mig og min datter inde I stuen, her I går aftes, og så hører vi nogle skud”
- ”Da første skud faldt, der var jeg bange. Der kommer så en mand, der finder ud af, nu ska’ vi I dækning hurtigst muligt”
- ”Øhhm, jeg tror ikk’ før jeg har set så meget blod på et sted”
- ”Vi kommer ud I gaderne og løber hen over et par døde på vej ud…”
- ”Der var jo hunde, politibiler og jeg tror der var en tre-fire ambulancer”
- ”… og da vi kommer ud I gaden, der starter skyderiet igen ude på gaden”
- ”Han så fortvivlet ud, synes jeg…”

[Omkvæd]
Jeg kendte en plaget mand
Han græd I smug, han var vred, han ku’ ikk’ gøre for det
Han prøvede at træde vande
For han nægtede at drukne, han kæmpede, han holdt sig oppe
Jeg kendte en plaget mand
Hvis verden omkring ham forfaldt for hvert et sekund
Og selvom han prøvede hårdt
Så led han stadig og følte at verden var ond
Jeg kendte en plaget mand
Han græd I smug, han var vred, han ku’ ikk’ gøre for det
Han prøvede at træde vande
For han nægtede at drukne, han kæmpede, han holdt sig oppe
Jeg kendte en plaget mand
Hvis verden omkring ham forfaldt for hvert et sekund
Og selvom han prøvede hårdt
Så led han stadig og følte at verden var ond